Norge juni 2010

Norge i juni 2010

Knuds rutebeskrivelse:

 

1. køredag: Fra Bergen rute 580 til Indre Arna, rute 7 til Bruavik via 11km Vallavik tunnelen, tager båden 45kr og følger rute 13 til Odda.

2. køredag: Fra Odda kører vi nord på og tager rute 551 gennem folgefonn tunnelen 20kr. Fortsætter rundt langs kysten ad rute 48 til Utåker båd til Skånevik 43kr. Fra Skånevik rute 48 til højre ad rute E134 mod Haugesund til venstre ad rute 514 og videre til venstre ad rute 46 til Ropeid færge til Sand 42kr. Fra Sand følger vi rute 13 efter Sandness/Stavanger, lige for Tau drejes til højre op over Heia og ender ved Prediekestolen.

3. køredag: Fra Prediekestolen ned til Oanes færge hvor det går galt, kommer derefter over til forsand og med færge til Stavanger.

Aften/natkørsel 3.-4. køredag: Fra Stavanger rute E39 til Kristianssand.

 

Turberetning:

 

Planlægningen af sommerens tur til Norge startede faktisk allerede i september 2009. Vi var 32 halvgamle boxere på tur ved Vejle og gennem Grejsdalen. En iøvrigt rigtig hyggelig tur der også bød på lidt "bjergkørsel". Her blev tanken om en forlænget weekend i Norge født. I starten af 2010 begyndte planerne at tage form. Kommunikationen startede i "Forum" på "De halvgamle Boxere"s hjemmeside. Snart var der flere på banen. Per og jeg samlede trådene op til planlægningsmødet i april. Herefter stod det klart at vi blev seks halvgamle boxere og deres ejere. Det vil sige, en enkelt kom med på dispensation, da han kører på en K100!

 

Dagen oprandt. Boxerne blev pakket og vi samlede op på ruten fra Århus til Hirtshals. Torsdag kl. 13.00 sejlede færgen ud af havnen og eventyret begyndte. Vi hyggede os fint fra start, hvilket var heldigt, da vi stort set ikke kendte hinanden i forvejen. Vi tilhører dog alle den flok på omkring 100 boxerejere der er med i sammenslutningen "De halvgamle boxere".

 

Ved midnatstid anløb færgen Stavanger, og herefter foregik sejladsen indenskærs det meste af tiden indtil vi anløb Bergen fredag morgen kl. 8.30.

Første køredag: Vi kørte fra borde og ud i regn, tåge og havgus. Sikken en skuffelse. Efter kort tid blev overliggerdagen i Bergen sløjfet og ruten lagt om til "Stik østover indtil solen skinner". Flere talte allerede om Rusland og jeg tror at jeg også hørte Sibirien nævnt et par gange. Så galt gik det dog ikke. Det tog vel omkring en god times tid. Herefter fik vi aldrig regn igen. Der blev holdt pauser med jævne mellemrum, hvilket vil sige efter omkring en god times kørsel max. Det var en fantastisk oplevelse for os alle, og ikke mindst mig selv der var i Norge på motorcykel for aller første gang. De dybe fjorde og de høje bjerge åbenbarede nye panoramaer for hvert nyt sving, og sving dem var der mange af. Faktisk tror jeg at der er flere kilometer sving end bare forholdsvis lige vej. Skøøøønt for en svingglad boxer og dens ejer!

I løbet af eftermiddagen sejlede vi også over fjorden med en af de mange små færger. Det kom vi til at prøve adskillige gange på denne tur.

Dagsmarchen sluttede ved Odda, hvor vi stillede teltene op og lavede en fin lille "Boxer-lejr". Efter Knuds fantastiske Chili con carne, sluttede vi med en gåtur langs søen og ind gennem Odda by. Herefter en enkelt godnat-whiskey og så i poserne.

Anden køredag startede med at Knud tog en dukkert i det klare og meget kolde søvand. Det påstod han i hvertfald. Vi andre så det ikke :-)

 

Efter morgenmad og nedtagning af lejren startede dagens køretur. Det blev besluttet at vi ville til en campingplads nær Preikestolen som skulle bestiges næste dags formiddag. Det ville give os en dags distance på omkring 250 kilometer, hvilket er rigeligt på de smalle snoede bjergveje.

 

Første hvil blev ved en bred fos hvor vandet tordnede ned mod vejen. Heldigvis blev det herefter ledt under en solid vejbro. Vi nåede til et færgeleje og erfarede at der var godt en time til næste afgang. Så var der dømt frokost omkring Pers trailer. Herefter slappede vi af ved den smukke fjord. En enkelt tog sig en "morfar"! Til sidst kom færgen og vi trillede alle ombord i listetempo og uden alt grejet på.

 

Turen fortsatte og vi kom højt højt op over en grøn bakkekam. Fra toppen kunne vi skue ud over søen Stordalsvatnet. Her var så grønt og frodigt som vi ikke så det andre steder på hele turen, og små øer lå og pyntede i solskinnet i søen. Her trak det lidt ekstra i en fotoglad motorcyklist, men videre gik det. Skulle vi være stoppet op for at fotografere hver gang jeg havde lyst til det, var vi ikke kommet hjem endnu!!

 

Efter flere færgeoverfarter nåede vi frem til vores bestemmelsessted nær Preikestolen. Vi nåede en hurtig gang aftensmad. Så begyndte de gode boxerførere at sive. Til sidst gik Kaj og jeg op til TV-stuen, hvor alle sad bænket for at se Danmark slå Cameroun 2-1 i bold!!

Tredie køredag startede med morgenhygge og lejrnedtagning. Der var lidt mere fart over feltet denne dag, dagen for bestigningen af Preikestolen. Kaj Arne, Per, Knud og undertegnede udgjorde teamet. Svend Erik og Kaj den 2. ville så lave en velkomstkomite´ når vi var vel nede igen. Turen op til Preikestolen er ikke for gangbesværede. Det er næsten som at gå på en stenmole med masser af granitsten i varierende størrelser. Forskellen består i stigningen der er på 600 meter, som vores guide sagde ville tage omkring 1½ time. Det var ikke helt ved siden af. Preikestolen er et stort fladt klippefremspring med direkte fald ned mod Sognefjorden. Det giver et sug i maven for en lavlænder at nærme sig denne kant. Vi kom dog alle ud i nærheden af afgrunden, men lod andre (tåber) om at lave kække gadedrengehop helt derude, hvor der ingen vej er tilbage hvis man snubler, blot for at få et vovet fotografi i kassen. Denne dag skete der dog ingen uheld, men vi hørte senere at en Koreansk turist dagen før var omkommet ved en lignende klippe i området, så helt ufarligt er det ikke.

 

Velkomsten var varm da vi nåede ned igen. Solen skinnede og vi pustede lidt ud mens vi spiste frokost, før afgangen videre mod Stavanger. Så startede vi de skønne maskiner og kørte de 16 kilometer til Oanes færgeleje hvor færgen netop vinkede os ombord som de første.

 

Her gik det så helt galt. Vi trillede ombord i gangtempo. Jeg kørte bagerst og så det efterfølgende passere som en meget dårlig amerikansk film. Skråt bagfra vores højre side accelererer pludselig en bil i voldsom fart. Først tror jeg at det er en person der er arrig over at motorcyklerne får lov til at køre først om bord. Bilen fortsætter accelerationen til den rammer den tredie forreste BMW som bliver snittet og får bøjet en styrtbøjle, men Knud holder dog motorcyklen på ret køl. Den næstforreste BMW med Kaj ved styret bliver torpederet og kastet til venstre. Den forreste BMW med anhænger og Per ved styret bliver ramt, så motorcykel og trailer skilles fra hinanden. Motorcyklen bliver nu skubbet for fronten af bilen der fortsat accelererer helt vildt. Per tager en kvik beslutning og springer af inden motorcykel og bil knuses mod bovporten i færgens modsatte ende. Først ser det helt sort ud. Vi får assistance af to redningshelikoptere, to ambulancer, en lægebåd og en lægebil. Efterfølgende viser det sig at Per kommer fra uheldet med mange knubs, mens Kaj har brækket nogle knogler i foden. Den kvindelige fører af bilen døde, mens hendes to børn på bagsædet, så vidt vi fik oplyst, slap fra ulykken med mindre skader.

 

Kommunalchefen eskorterede os til den nærmeste færge i området. Ringede til færgen og kaldte den tilbage så vi kunne komme med direkte til Stavanger og køre videre til sygehuset. Under denne sejlads fik jeg mit livs bedste telefonopkald. Det var fra Per, der kunne fortælle at både han og Kaj efter omstændighederne havde det nogenlunde. Aldrig har jeg været så lettet.

 

Vi nåede frem til sygehuset og fik alle talt en masse om det forfærdelige vi havde oplevet.

 

Senere samme aften valgte vi fire der fortsat havde intakte motorcykler at køre til Kristiansand. Vi nåede frem ved 01 tiden og checkede ind på det første ledige hotel. Efter en tiltrængt godnatbajer og en snak gik vi lige i kassen.

 

Hermed sluttede den fælles tur. Jeg tog en tidlig morgenfærge til Hirtshals. Kaj Arne, Knud og Svend Erik en eftermiddagsfærge, og Per og Kaj er nu også hjemme. På trods af en hård medfart er alle i god behold.

Copyright © www.boxertouring.dk