Norge 2018

Norge 2018

International Airhead Trip 2018.

 

Ide’en til the International Airhead Trip 2018 opstod gennem mine skriverier med Peter Ardron redaktøren på det UK baserede e-zine “The Airhead”. Peter havde bragt de første af mine små artikler i bladet, og spurgte om jeg ville skrive en artikel om de seneste års motorcykelture i Norge. Jeg foreslog at jeg kunne arrangere en tur i Norge for bladets læsere, en ide som Peter straks greb og beskrev i det kommende nummer af ”The Airhead”. Mange positive tilbagemeldinger satte mig i gang med forberedelserne og programmet blev offentliggjort i den efterfølgende udgave. En del meldte ud at de ville deltage, men som tiden nærmede sig trak de fleste sig en efter en, og vi endte altså med to deltagere fra UK og fire danske guider.

Jeg kørte fra Aarhus og nordpå ved ottetiden om morgenen. Ved Hadsten stødte Ole og Knud til og i Aalborg var Henrik klar. Sammen fortsatte vi til Hirtshals, hvor vi mødtes med Linda og Pete. Nu kørte vi alle i samlet flok til færgen, og snart sejlede vi ud med kurs mod Kristiansand. Sejlturen tog godt et par timer. Det var næsten vindstille og sol fra en skyfri himmel. De kommende dage skulle byde på det bedste køre vejr vi har haft på turene i Norge til dato.

Ruten fra Kristiansand til vores hytter lidt syd for Stavanger fulgte E39, en fin hovedvej, der den første times tid var tæt trafikeret. Efter den første pause, lettede trafiktrykket, naturen blev endnu smukkere og vi kørte derudaf ad den altid blødt svingende vej. Jeg tog mig selv i at synge højlydt i hjelmen af bare begejstring. Sådan et fantastisk vejr har jeg ikke haft siden motorcykelturene sydpå i firserne og halvfemserne.

Vi nåede frem til Sandnes Hytter og Camping hen ad eftermiddagen. Dagsdistancen godt 400 kilometer i alt fra Aarhus og hertil.

Til aften lavede vi middag i fælleskøkkenet på campingpladsen. Køkkenet havde vi for os selv alle dagene. Vi sad ude i den lune aftensol og snakken gled på bedste vis, skønt det meste foregik på engelsk af hensyn til vores engelske gæster.

Første dagstur gik til Lysebotn. Vi kom afsted ved ni tiden og var snart ude af byen og kørte ad en smal og meget lidt trafikeret landevej, først sydøst over og snart mere direkte østpå. Vi gjorde flere foto-stop under vejs gennem den lange dybe dal, hvor bjergene ind i mellem lagde dalbunden helt i skygge af bjergsiderne. På turen passerede vi mange søer og elve med udsyn til høje vandfald der tordnede ned fra klippesiderne. Senere kunne vi nyde de mange skarpe sving i højderne, med sneklædte vejsider, hvor sneen til tider lå i flere meters højde. Ved pladsen oven for Lysebotn aftalte vi at alle nu kunne køre frit og at vi ville samles i bunden for at spise frokost på kajen ved færgelejet.

De sidste kilometer nedad er en stor serie af skarpe hårnålesving afbrudt af en tunnel med et næsten 180 graders sving inde midt i tunnelen. Så kom vi ud i solen og kunne nyde den medbragte mad og middagspausen hvor udsigten ud gennem Lysefjorden var svær at slippe.

Hjemturen var samme rute bare omvendt, men alting ser anderledes ud set modsat, så det blev det ikke ringere af.

Aftenen blev rundet af på terrassen ved fælleskøkkenet, med røverhistorier, kulturudveksling og underholdning hver gang nye gæster ankom til campingpladsen.

Anden køredag var mest en vandredag. Vi kørte til færgen i Lauvvik og sejlede over til Oanes for at køre et sidste stykke til foden af vandre ruten til Preikestolen. Denne dag var vindstille med en nærmest trykkende hede, så alle medbragte vandflasker blev fyldt før vandreturen kunne begynde. Den afvekslende tur til toppen gik mest opad men også lidt ned igen gennem varierende terræn og landskaber, gennem løst grus, over enge med træbroer, op ad stejle stigninger med trapper groft udhugget i store granitblokke. Vandringen til toppen varede godt to timer. På selve Preikestolen sad vi sammen med mange andre vandrere og spiste den medbragte frokost mens vi nød udsigten ind mod Lysebotn mange kilometer borte. Her var stigningen ikke slut, for vi ville også nyde udsigten ud over Preikestolen. Det sværeste stykke af hele vandre ruten blev forceret før vi fra den aller øverste klippetop havde udsyn over Preikestolens store kvadratiske flade og de mindst hundrede vandrere der opholdt sig der. Vi fandt vores egen udgave af en returrute, der ikke var mindre vanskelig, og varme, trætte og ømme i ben og knæ nåede vi retur til motorcyklerne efter at have været på farten i omkring fem timer.

Denne aften var aftensmaden særligt lækker og rødvinen smagte ekstra godt. Vi fik besøg af et par Italienske bikere, som dagens kok Knud resolut inviterede med til bordet. Det blev en hyggelig og endnu mere international aften med typisk Italiensk accent, og snart var klokken mange og vi gik til køjs.

Tredje køredag blev konverteret til en individuel dag. Pete og Linda kørte en rundtur ned langs vestkysten og retur in i landet, Knud, Ole og Henrik gik på museum i Stavanger, mens Bjørn kørte ud i naturen i området sydøst for Sandnes. Det blev en tur ad de mindste og smalleste veje og stier, helt derud hvor kun de lokale kommer. Fælles aftensmad og endnu en omgang aftensmad sent på aftenen, da vores italienske venner kom hjem og serverede en ægte italiensk omgang spaghetti.

Hjemturen begyndte op ad formiddagen, efter afskeden med Linda og Pete der har en ekstra dag i Norgen. Vi fire danskere kørte så det meste af den rute som oprindeligt var planlagt som tredje køredag, men som nu blev hjemturen til Kristiansand. Efter en lille time på E39, kørte vi ad de mindre veje den enestående smukke rute fra Egersund til Flekkefjord. Denne vej består næsten udelukkende af en lang række smalle snoede hårnålesving, op og ned i landskabet, flotte udsigter, smukke bjergsøer og mere sjældent havkig.

Vi måtte tilbagelægge den sidste strækning på E39, igen i tæt trafik da vi nærmede os Kristiansand. Vel ombord på færgen gik snakken om de dejlige dage i Norge, og planer om de kommende ture blev luftet.

 

Copyright © www.boxertouring.dk