Fyn rundt 2016

Fyn rundt langs kysten 2016

Fyn rundt langs kysten 1. til 4. juli 2016

 

Turen startede ud med tre deltagere. Efter den første køredag stødte yderligere to til og efter anden køredag kom så sidstemanden Kaj Arne.

Vi havde fire dage til at køre Fyn rundt langs kysten. Vi kørte ned langs vestkysten og altså rundt mod uret. Fredag blev en dag præget af hyppige regnbyger, som gjorde at denne del af ruten ikke rigtigt kom til sin ret. Vi ankom til halvøen Helnæs hen ad eftermiddagen og kunne slå lejr i tørvejr. Der var heldigvis mod på en ekstra tur, som førte os til Faaborg og de smukke Svanninge Bjerge. Her nød vi lidt svingkørsel, før turen igen gik hjem til lejren på Helnæs.

 

Anden køredag: Vi besluttede os for at lade lejren stå på Helnæs, for så at tage på en heldagstur uden bagage. Denne dag kom vi til Svendborg, kørte til Tåsinge og Langeland, og nåede også et lille smut til Thurø. Vejret var bedre, med en del byger men også mange smukke solskinstimer. Der blev holdt hyppige kaffepauser på de flotteste steder på ruten. Til aften var der grillmad ved "Chef Jørgen"

Tredie køredag: Lejren blev pakket i tørvejr, og denne dag fik vi kun en enkelt regnbyge. Den var til gengæld voldsom men hagl og torden. Det hele varede vel tyve minutter, og imens holdt vi et hvil under trækronerne, der lukkede sig ud over vejen. Turen gik denne dag op langs østkysten. Vi valgte ruter ad de aller mindste veje, og kom helt derud hvor kragerne vender. Et af højdepunkterne var Fyns Hoved, med en fin udsigt over til Samsøs sydspids og havvindmølleparken. Vi endte med at slå lejr på græsplænen hos Pouls far, lidt vest for udmundingen af Odense fjord.

 

Fjerde køredag: var også hjemrejsedagen. To skulle tidligt op og afsted på arbejde. Vi andre kunne så nyde den fynske nordkyst, med Æbelø, Bogense og turen videre mod Middelfart. Igen ad de aller mindste veje. Vi var tre tilbage i flokken, da vi nåede frem til de skønne sving ved Munkebjerg på sydsiden af Vejle fjord. Her sluttede en dejlig tur i gode venners lag. Denne dag fik vi ingen regn!!

Copyright © www.boxertouring.dk