Kroatien

Kroatien

Kroatien har de senere år, fået gode betalingsmotorveje der fortsat udbygges. Derfor er turen til det sydligste af landet, blevet langt mere overkommelig. Tidligere var turen langs kysten til Dubrovnik, Adriaterhavets perle, en lang og opslidende affære, der helst skulle deles over flere dage. Nu er det overkommeligt, at nå derned fra Danmark, på to til tre lange dagsture. Dubrovnik er malerisk og nænsomt restaureret, til trods for fortidens mange skader fra jordskælv og krige. I byens marmorbelagte gader og smøger er der et mylder af mennesker, turister og lokale i skøn forening.

 

Har du mod på at køre endnu længere sydpå, kan en tur til Serbien Montenegro anbefales. Du er tæt på den dybe Kotorbugt, der ligger blot få timers kørsel sydpå ad kystvejen.

Langs hele Adriaterhavskysten er der smukt. Vælger du at blive i den nordlige del af landet, er der også mange oplevelser at vælge mellem. Plitvice nationalparken, med de smukke søer og utallige vandfald, der forbinder søerne med kaskader af vand, er en perle du ikke må gå glip af.

 

Copyright © www.boxertouring.dk